Sitemap
 
 
 
 
 
 
 
Kalenderen:
 

  

     
116 - Margrethe Hald
 
Foredrag om Stress og Kronisk Sygdom
ved psykolog Margrethe Hald 9/6-2010
 
Der var et pænt fremmøde til foredraget ”Stress og kronisk sygdom” med psykolog Margrethe Hald. Margrethe har egen praksis i Sundhedens Hus og er også tilknyttet den tværfaglige smertegruppe på Skørping Privathospital.
Margrethe lagde ud med at fortælle lidt om sit arbejde med kronisk smerte og det faktum, at forskellige mennesker med den samme diagnose tackler smerter meget forskelligt. Den kroniske smerte kan ikke fjernes, men i sit hverv hjælper hun mennesker med at lære at leve med smerterne - på bedste vis.
Generelt er der ingen tvivl om, at smerte opleves som ’ubehag’. Smerte er en oplevelse, der er langt mere kompleks en et sanseindtryk. Den akutte smerte udgør en vigtig funktion for os: den er et advarselssignal, der får os til at standse op og tænke/reagere (fx flygte fra en farlig situation).
Rent fysiologisk set er der tale om følere i vores muskler, som sender impulser hele vejen op i vores hjerne med en besked om, at der er noget galt.

Når vi registrerer smerte og erfarer, at der er noget galt, sker der noget i balancen mellem vores hormoner: smerten aktiverer simpelthen stress. Stress er generelt noget, vi forbinder med at have travlt, men det aktiveres altså også ved smerte.

Hvad sker der, når vi er stressede?

·         Pulsen stiger (= indikation på at man har ondt)

·         Blodtrykket stiger

·         Vejtrækningen forøges

·         Der lukkes sukker og kolesterol ud i musklerne

·         Nattesøvnen forstyrres

àVi spænder, vi er kampklare, og der er fyret godt op under kroppen bl.a. pga. ’kamphormonet’ adrenalin. Vi bliver særligt opmærksomme og ser alt det farlige. Det er simpelthen en overlevelsesmekanisme fra naturens side. Alle får stress af smerter.
Problemet er så, at ved kronisk smerte, bliver dette en særdeles slidsom affære for kroppen, der også bevirker, at man bliver ekstremt træt. Smerten er kronisk, hvorfor hele ovenstående proces nærmest ’kører sit eget liv’ i et konstant gentagelsesmønster. Impulserne sendes op til vores hjerne igen og igen; disse aktiverer så stressforløbet på ny, hvilket betyder, at folk med kronisk smerte konstant har fyret op under kroppen og hele tiden er i beredskab. Selvom kronisk smerte oftest betyder, at man er mindre fysisk aktiv, så svarer denne inaktivitet ikke til den fyringsgrad, som kroppen oplever – den modtager jo et advarselssignal, der signalere ’flygt fra det farlige’. Derfor oplever man ofte en slags uro i kroppen. Margrethes råd er, at man går en tur – det er godt for kredsløbet, godt mod depression og stress. Ydermere råder Margrethe folk med kronisk smerte - og som følge vedvarende stress - til at holde øje med deres kolesterol, netop fordi dette i større grad lukkes ud i musklerne.

Margrethe kom også ind på tab og negative tanker i forbindelse med kronisk smerte. Der er ofte mange tab forbundet med kronisk smerte: arbejde, partner etc. Her er det vigtigt at snakke om tingene; sætte ord på og evt. græde over det. Få det ud af systemet i stedet for at lukke døren og gå i selvsving med sine tanker.  

Ved kronisk smerte og dermed en kronisk stresstilstand er det vigtigt at forsøge at afmelde stressen. Man skal prøve at få styr på, at det ikke er en ’farlig smerte’ – dvs. der er ikke nogen fare på færde, men der er tale om en falsk alarm.

Men hvad kan man så selv gøre for at blive bedre til at leve med kronisk smerte og stress?

Margrethe påpegede, at der faktisk er hele to steder, hvor man kan gribe ind: vejtrækning og tanker.

Vejtrækningsøvelser kan være med til at dæmpe stress. Sammen med Margrethe prøvede de fremmødte det et par gange.

·        Stil dig med god jordforbindelse via begge fødder eller sæt dig godt til rette på begge baller og med fødderne på jorden. Det er vigtigt, at kropsholdningen signalerer ”jeg er ikke sådan at vælte”.

·        Træk vejret DYBT ned i maven og hold det i 4 sekunder

·        Pust ud med et kæmpe suk – gerne med lyd på!

Træk vejret normalt og lav øvelsen igen – træk vejret normalt igen og lav øvelsen endnu engang. Altså 3 gange i alt. Det afmelder den hurtige vejrtrækning og afleder tankerne.

Margrethe anbefalede også konceptet ’mindfulness’ – opmærksomhedstræning, hvor man netop bruger vejrtrækningen til at koncentrere sin opmærksomhed. Dette kræver øvelse, men de fremmødte fik en god forsmag, da Margrethe guidede os igennem en øvelse. Bogen Stresskompetence af Bobby Zachariae (ISBN: 9788762104778 – forlag: Rosinante), der også indeholder en CD med øvelser, blev varmt anbefalet.

 

Man kan også aktivt gribe ind i sine tanker i forbindelse med stress. Ofte tænker mange negative tanker, og det er svært at komme ud af disse igen. Man spekulerer og forestiller sig alt det, der kan ske… ”Jeg mister nok mit job, mit hus, min partner etc.!!”

Her kan man give sig selv en opgave, der kræver koncentration – opgaven skal dog ikke være så svær, at man ender med at give op! Man kan fx tælle baglæns fra 1000 og trække 7 fra hver gang man tæller nedad. Det kan fx være, når man har lagt sig og skal til at sove – men de negative tanker bare kører rundt i hovedet og gør, at man ikke kan falde i søvn.

En anden god ting at gøre hver dag, inden man lægger sig til at sove er at tænke positive tanker: ”I morgen er det negative/smerten/bekymringen/etc. væk” – tænk positivt om morgendagen. Eller find tre ting ved dagen, der er gået, som har været gode àdette afleder bekymringer og negative tanker.

Det er også en god idé at sætte ord på og identificere det, man frygter. Få dæmonerne ud af skabet så at sige! Snakke om hvordan man selv kan påvirke situationen. Man kan stille sig selv tre basale spørgsmål:

1)      Hvad er det værste der kan ske? Det kan fx omhandle problemer med økonomi etc. àaltså materielle ting, som vi ikke dør af at undvære!

2)      Hvad er det bedste der kan ske? Igen brugte Margrethe økonomien som eksempel. Det kunne være, man fik fleksjob og økonomien jævner sig.

3)      Hvad er mest sandsynligt? Sikkert at situationen faktisk ikke er så gal, som man går og frygter.
 
 
 
Lisbeth Rieshøj Amos