Kun få Morbus Bechterew-patienter får behov for en operation - og som oftest i form af et nyt hofteled. Dog kan man ikke forvente, at en operation altid hjælper mod smerterne og de indskrænkede bevægelsesmuligheder.
Enkelte bliver så krumme og stive i ryggen, at de har svært ved at se ordentlig frem eller har problemer med at sidde og ligge. De kan i nogle tilfælde hjælpes med en rygoprettende operation.