Torben Jørgensen bød velkommen til Charlotte Egsmose og de 57 fremmødte medlemmer. Charlotte Egsmose startede sit indlæg med at sige, at hun ikke ville koncentrere sig om morbus Bechterew alene, men mere fortælle om Spondylartropati - herunder Bechterew.

Charlotte Egsmose listede følgende emner op som hun ville gennemgå:

Hvad er Spondylartropati (SpA)

Herudover kan man have

SpA sygdommene er:

Morbus Bechterew (ankyloserende spondylitis (AS)) er "prototypen" på SpA sygdommene, MB udgør 50　% af alle tilfælde af SpA.

Blandt yngre får 10 mænd mod 1 kvinde diagnosen SpA, men blandt lidt ældre (ca. 40 års alderen) så er billedet ændret, således at for hver 3 mænd er der 1 kvinde, som får en SpA diagnose.

Ca. 1　% af Danmarks befolkning har SpA. Man ved at familiær forekomst har indflydelse, at vævstypen HLA-B27 kan have indflydelse; men også at der blandt de som har vævstypen HLA-B27, er det kun 1-2　% som får SpA. Hvorimod når der er tale om familiær disposition + at have vævstypen HLA-B27, så får 10-20　% SpA.

Man kender ikke årsagen til SpA, man ved at det har noget at gøre med

Charlotte Egsmose gennemgik herefter lidt om arvelighed (familiær disposition), øget tarmpermeabilitet, f.eks. kan man ved illeoskopi af "tarmraske" patienter med MB se Morbus Crohn-agtige forandringer i tarmslimhinden. Hos 1/3 af disse "tarmraske" MB’ere er forandringerne makroskopiske og hos 2/3 er de mikroskopiske.

Forudgående infektioner, som kan være medvirkende årsag til at SpA udvikles, kan f.eks. være urinvejs/underlivsinfektioner, tarminfektioner som Salmonella, E.coli infektion og lignende. Man ved også at SpA patienter kan have/har et ændret cytokinmønster eller abnorm cytokinprofil og eller et ringe immunforsvar over for bakterier.

Hvordan viser SpA sig

Sygdommene har oftest en snigende debut, for MB-patienter kan der gå mellem 5-10 år før diagnosen stilles. Mange har dybe ballesmerter som veksler i intensitet og kan veksle fra side til side samt ryg/nakkesmerter.

Man får inflammatoriske smerter, mange gange natlige og morgenstivhed som bedres op ad dagen samt tiltagende stivhed i rygsøjlen. Man kan få inflammation (betændelse) i sener/seneskedehinder og slimsække. Ofte starter/debutere sygdommene med inflammation i perifere store led så som sener/slimsække ved hofte, knæ eller ankler.

Man veksler ofte mellem at have gode og dårlige perioder og sygdommene kan have et meget variabelt forløb, ikke 2 patienter er ens. Nogle får et svært forløb og andre et mildt forløb.

Symptomer uden for skelettet kan være regnbuehindebetændelse, hudforandringer, negle og slimhindeforandringer.

Der er ikke et enkelt parameter hvormed man kan stille diagnosen. Diagnosen stilles på baggrund af patientens sygehistorie, lægens objektive undersøgelse, blodprøver og billeddiagnostik.

Man kan ikke kurere sygdommene, men behandlingen består af "ikke-medicinsk" og medicinsk behandling og nogen gange kirurgisk indgreb.

Den ikke-medicinske behandling er:

Medicinsk behandling er f.eks.:

Dette for at opnå følgende behandlingsmål:

· Øget funktionsniveau hos patienten

· Mindske sygdomsaktivitet

· Færre smerter

· Øget livskvalitet